HC Midtjylland er en gratis kamp, men ikke en umulig opgave

HC Midtjylland har sat sig på 3.pladsen og der forventes de også at slutte. Når det kører for dem, kværner de derudaf som en velsmurt maskine. Får de fart i spillet, om det er 6-6 eller 7-6, så scorer de mange mål og har de en af deres gode dage bagi, løber de masser af contra. Har de en af de dage, så er de ganske enkelt bare gode. Dog rammer de også helt ved siden af nogle gange og så er bundniveauet ret lavt. Med 6 nederlag har de tabt 1/3 af deres kampe, bl.a. i Nyborg og HØJ, 2 steder hvor TM Tønder jo har vundet.
Og TM Tønder er et hold i medgang for tiden. Tre af de seneste fire kampe er vundet og det har givet humør i truppen. Vi kan tage til Herning og spille helt frit, ingen forventer at vi skal vinde der, så på den måde er det jo en gratis kamp. Så kan vi jo håbe må at Midtjylland allerede har vundet kampen i egne hoveder og så ved man jo aldrig hvad der sker. Selvfølgelig går vi efter det, men må ikke være skuffede hvis det ikke lykkes.
Du kan følge kampen på livestream, på HC Midtjyllands facebookside, søndag klokken 14.00.