Trans tror på holdet er klar til at løse opgaven i Skanderborg

Når TM Tønder i morgen klokken 15:00 løber på banen i “Orangeriet” i Skanderborg, så er det med meldingen fra hjemmeholdet om, at “de trækker bukserne af TM Tønder”. Om det sker er uvist, men gæsterne fra Sønderjylland ligger sig bestemt ikke på forhånd – tværtimod!!
Den sikre sidste skanse hos TM Tønder, Christian Trans, kom til klubben fra netop Skanderborg Håndbold, og har siden hen gennemgået en virkelig flot udvikling. Trans spår, at det bliver en hård fight med masser af tempo:
“Der bliver tryk på i morgen. Jeg er ikke sikker på det bliver verdens flotteste håndboldkamp, men tror derimod det bliver en tempofyldt match, hvor begge hold vil gå til den. Der kommer masser af intensitet, og sikkert også en kamp med en del scoringer i såvel contrafase og andenbølge”
Begge hold kom fra start i 888-ligaen med et nederlag, og begge mandskaber vil naturligvis gå efter sejren i morgen. TM Tønder vandt i opstarten en træningskamp mod Skanderborg, og målmand Trans ser gerne det bliver gentaget:
“Vi er klar over det bliver en tæt kamp, som sandsynligvis først bliver afgjort til allersidst. Jeg synes, at vi har trænet rigtig godt i denne uge, og vi føler os helt klar til opgaven i morgen – det bliver fedt”, slutter kampens spiller fra opgøret mod Mors-Thy, Christian Trans.
Tag med til Skanderborg og støt holdet, når der i morgen klokken 15:00 fløjtes op til kamp. Der er stadig plads i bussen hos Red Support. Kontakt Allan Jacobsen for at få en plads – Allan har mobil: 51 29 33 50