Turen går til Ølstykke

Turen går til Ølstykke

Lørdag går turen til Ølstykkehallen, hvor vi ikke har spillet i efterhånden en del år. De tre seneste sæsonen har HØJ taget imod i Jyllinge, så vi skal helt tilbage i tiden før vores ligaeventyr. Seneste opgør i den hal blev så vundet med hele 13-24, men det kommer nok ikke til at ske igen. Vores statistik i Jyllinge og Ølstykke er nærmest fremragende, men det får næppe nogen betydning for lørdagens kamp.

HØJ Håndbold er et meget rutineret hold med spillere som Frank Mikkelsen, Søren Haagen, Bo Spellerberg og Morten Slundt. Alle spillere som er over den alder hvor man topper, men spillere som stadig kan kunsten at vinde en håndboldkamp. HØJ har desuden stadig en masse at spille om. Lige nu ligger de udenfor top 3, hvor TSØ og Skive har 29 point, mens HØJ har 28. Skive har dog spillet en kamp mere. I næstsidste spillerunde spiller netop Skive og HØJ i Skive, men HØJ skal altså slå TMT, for at den kamp får præg af altafgørende oprykningskamp.

Modsat har TM Tønder ikke det vilde at spille om. Vi kan hverken rykke op eller ned, så vi skal ud og kæmpe for en 5.plads. Vi kan blive alt mellem 5 og 10 og målsætningen må være at kæmpe for den 5.plads, hvilket indfrier sæsonmålsætningen om top 7. Vi er et ungt hold og intet ville være federe end at være en afgørende faktor i oprykningsspillet. Vi har jo allerede slået Ringsted og Skive, så alt kan ske i de her kampe.

Kampen spilles på lørdag klokken 15.00 og livestreames på tophåndbold app’en.