Ung bagspiller til TMT

Ung bagspiller til TMT

TM Tønder har underskrevet en 2-årig aftale med Malthe Damgaard, der kommer til klubben fra Sønderjyske.

TM Tønder er i fuld gang med at sammensætte en spændende spillertrup frem mod den kommende sæson. I den kommende periode vil vi præsentere en række spændende nye spillere, som er med i førsteholdstruppen i sæsonen 2023/2024.

Den første er 21-årige Malthe Damgaard, som kommer til klubben fra Sønderjyske, hvor han har spillet i de seneste to sæsoner. Sportschef Steen Thomsen er glad for, at Malthe kommer til klubben:
”Malthe bor i Haderslev, hvor han også har spillet ungdomshåndbold i Haderslev KFUM. Efterfølgende var han med på U19-holdet i Sønderjyske og de seneste to sæsoner været en del af førsteholdstruppen. Malthe er en dygtig bagspiller, der fortrinsvis spiller venstre back. Endvidere er Malthe tovejsspiller, som både kan dække 2eer og 3er i forsvaret. Han er en type, der yder en kæmpe indsats til træning og giver alt hvad han har i kampene. Tilmed er han uden for banen både ambitiøs, ydmyg og seriøs omkring sin håndboldspil. Malthe besidder dermed såvel de kompetencer som personlige egenskaber, som vi i TMT værdsætter og som vi glæder os til kunne følge i den kommende. Vi glæder os derfor til, at han kommer til at indgå i vores træningsmiljø af dygtige, unge og talentfulde spillere.”

Malthe Damgaard glæder sig til de nye udfordringer i Tønder:
”Jeg synes det er et spændende projekt der er i gang hos TM Tønder, og det vil jeg meget gerne være en del af. Her er mange dygtige og unge spillere, og jeg er sikker på, at jeg både som håndboldspiller og person kan udvikle mig. Jeg håber på masser af spilletid, så jeg den vej igennem kan bidrage til gode resultater og ligeledes få både erfaring og udvikle mig som spiller.”

Er der spørgsmål til ovenstående, bedes man kontakte sportschef Steen Thomsen, mobil: 29 45 29 28

Med venlig hilsen
Bestyrelsen,
TM Tønder Håndbold