Vanvittig sejr

Vanvittig sejr

Det var bestemt hverken flot eller poleret håndbold, tirsdag aften i Tønderhal 2. Dertil var der alt for meget på spil for de to hold, der skiftevis viste svage nerver og stærk kontra håndbold. Efter at HEI havde bragt sig foran 0-2 begyndte de at lave fejl. Det udnyttede TMT til at bringe sig foran 4-2. Ved stillingen 5-3 begyndte TMT at lave fejl og med fire kontramål blev stillingen vendt om til 5-7 og Wolle tog timeout.

Det virkede og til trods for et brændt straffekast, kunne TMT bringe sig foran 8-7. Holdene fulgtes ad, men mod slutningen af halvlegen brændte vi yderligere to straffekast og så kunne HEI i stedet gå til pause med en føring på 12-16, efter en nervøs 1.halvleg, hvor forsvaret uden en skadet Rasmus Mose og en syg Jaris Tobeler havde store problemer og hvor HEI havde for nemt ved at score i forsvarsside.

Efter pausen blev det ikke bedre. Ligesom i 1.halvleg havde vi store problemer med Rasmus Just og knap halvvejs i 2.halvleg kunne han score til 15-20. Vi fik lettere ved at score, men HEI svarede hele tiden tilbage og med ni minutter tilbage var stillingen 20-24 efter at HEI udnyttede et straffekast. HEI begyndte at trække tiden og forsøge at få nogle frikast og det udnyttede TMT som i de næste seks minutter scorede fire gange uden at gæsterne scorede, mod Jonas Wilde, der nu for alvor lugtede blod. 24-24 og med TMT i boldbesiddelse kogte hallen. Bolden blev spillet ud til Jesper Redlefsen, men vinklen var for spids og bolden blev reddet.

HEI svarede straks igen og bragte sig foran 24-25 med et minut tilbage. 50 sekunder før tid tog Wolle sin sidste timeout og det resulterede i en udligning af Teis Horn med 35 sekunder tilbage. 20 sekunder før tid tog Ryan Zinglersen naturligvis timeout, men hvad enten han sagde, så var der spillere der ikke forstod ordren, så det ud til. Spilleren med bolden kunne ikke finde nogen at aflevere til og det endte med en aflevering til en mandsopdækket spiller. Han var ikke klar på at få bolden som landede på gulvet. Den samlede Kristoffer Vestergaard op og da Jesper Redlefsen kom strygende forbi fik han bolden og løb den ned mod mål og hamrede den ind til 26-25 med tre sekunder tilbage.

TM Tønder vandt dermed kampen efter et vanvittigt comeback og det må give et fantastisk rygstød til de næste kampe.

Jesper Redlefsen: 4

Andreas Hampe: 4

Kristoffer Vestergaard: 4

Malte Schnoor: 4

Thomas Clausen: 3

Mikkel Damgaard: 2

Anton Filtenborg: 2

Teis Horn Rasmussen: 2

Sjúrdur Olsen: b

Galleri

Vanvittig sejr
Vanvittig sejr
Vanvittig sejr
Vanvittig sejr
Vanvittig sejr
Vanvittig sejr
Vanvittig sejr
Vanvittig sejr
Vanvittig sejr
Vanvittig sejr
Vanvittig sejr
Vanvittig sejr
Vanvittig sejr
Vanvittig sejr
Vanvittig sejr