Vi jagter en overraskelse
Vi jagter en overraskelse
Vi jagter en overraskelse
Vi jagter en overraskelse

Vi jagter en overraskelse

TM Tønder har brug for point, også i Jyllinge

Skrevet d. 18. februar 2022 af
Kim Møller
| Foto:
Flemming Andersen
Vi jagter en overraskelse

TM Tønder presses af de hold der ligger lige bagved i tabellen, så glem alt om at kampen mod HØJ Håndbold i deres hal i Jyllinge er en gratis kamp. Vi har ingen gratis kampe mere i denne sæson og skal jagte point hver gang, også når modstanderen er tårnhøj favorit. Og det er slet ikke umuligt. Alene i 2022 har vi taget point fra det kommende ligahold fra HCM, Otterup har slået Grindsted og Vendsyssel har slået Sydhavsøerne. Intet er umuligt i denne række.

HØJ Håndbold er, modsat os, et rigtigt rutineret hold, med Søren Haagen, Bo Spellerberg og Morten Slundt, som de mest rutinerede. Frank Mikkelsen, Jeppe Jonasson og Alexander Hansen kan også nævnes, men helt samme kvaliteter som HCM har holdet dog ikke, eller måske er sulten efter ligaen bare større i Herning. Men ingen skal være i tvivl om at HØJ har en målsætning om at rykke med HCM op. Lige nu kæmper de med TSØ og Grindsted om anden og tredie pladsen og her er anden pladsen rigtig vigtig for HØJ, da alle tre er virkelig gode i egen hal.

Derfor skal vi ikke forvente gaver fra HØJ, der har brug for alle de point de kan få. 36-25 nederlaget i Herning har de rystet af sig og slog senest FIF med 35-27, selvom de havde deres problemer undervejs i den kamp. Holdets topscorer er Morten Slundt og hjemme i egen hal har de kun tabt til HCM og spillet uafgjort mod Grindsted. Resten er vundet, så det bliver en kæpe udfordring for TMT.

Statistisk set har vi vundet 5 af de 6 gange vi har besøgt HØJ i Jyllinge eller Ølstykke. I forrige sæson leverede vi en artig overraskelse, da vi vandt 29-30 derovre. Om vi kan gøre det igen, det ved man aldrig, for vi spiller rigtig godt mod topholdene. Det vil dog være en kæmpe overraskelse hvis det lykkes, som vil give genlyd i rækken, men vi går efter det, helt bestemt.

Kampen spilles lørdag klokken 15.00 i Jyllingehallen, vi håber på god opbakning.

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

TM Tønder skal have ny direktør

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder skal have ny direktør. Klubbens direktør...
3 uger siden

TM Tønder imødegår kritik.

Tønder Kommunes elitehåndboldklub TM Tønder afviser tidligere spilleres anklager om kontraktfiduser...
2 uger siden

Glæd jer til en ny sæson

Rent praktisk slutter denne sæson først med udgangen af denne måned,...
2 dage siden

God sæsonafslutning

TM Tønder var top klar til opgaven, onsdag aften mod KIF...
4 uger siden

Jaris Tobeler stopper i TMT

Efter to sæsoner i klubben, siger TM Tønder farvel til Jaris...
4 uger siden

Onsdag er pokaldag

På onsdag den 10.maj klokken 19.00 spiller TM Tønder den sidste...
4 uger siden