Kjelkvist: TM Tønder er spydspidsen inden for fællesskabet

Kjelkvist er projekt 26 Partner
  • Kjelkvist A/S er en af de sponsorer, der har forpligtet sig til at støtte TM Tønder helt til 2026 som Projekt 26 Partner. Virksomhedens opbakning bunder ikke i interesse for håndbold, fortæller direktør og medejer Bo Kjelkvist:
  • ”Faktisk er jeg ikke særlig sportsinteresseret, men Kjelkvist A/S bakker op om klubben, fordi en virksomhed af vores størrelse har et samfundsansvar. Vi er rundet af Tønder og når vi eksempelvis får ordrer fra borgere, boligselskaber, virksomheder, det offentlige og andre i området – så er vi også forpligtet til at give noget tilbage til vores ophav”, mener Bo Kjelkvist.
  • Virksomheden har 80-100 ansatte i Tønder og Sønderborg og løser opgaver inden for anlægs- og entreprenørarbejde, nedrivning, gartner- og vognmandsarbejde og styrbar underboring.
  • ”Når folk i området viser, at de vil os, så er vi forpligtede til at være en del af fællesskabet og bidrage, der hvor det giver mening. Vi tager derfor et socialt ansvar og støtter op om foreningslivet i kommunen. Vi støtter især holdsport, fordi vi vil fællesskaber. Når man er en del af et hold, så  forpligter man sig som holdspiller og går lidt længere på literen for sine holdkammerater. Det støtter vi”, understreger direktøren.
  • Sponsor Kjelkvist logo
  • Ud over sponsoratet har virksomheden ansat en af holdets spillere; Kasper V. Knudsen. ”Og så ligger der vist også nogle af klubbens aktier i en skuffe”, siger Bo Kjelkvist:
  • ”TM Tønder er jo spydspidsen inden for fællesskaber og jeg håber, at der også er et forpligtende fællesskab mellem Projekt 26-sponsorerne. For Kjelkvist A/S er det meget vigtigt at være en del af det fællesskab, vi har i Tønder  kommune . Der er virkelig mange synergieffekter at opnå, hvis vi tænker i sammenhold og fællesskaber”, siger Bo Kjelkvist.
  • Hvis du har lyst til at lære Kjelkvist A/S nærmere at kende, så holder virksomheden Åbent Hus den 2. marts, hvor alle er velkomne til at komme forbi på Nordre Landevej 39 i Tønder og se virksomheden, få en snak, en pølse eller prøve en gravemaskine:
  • ”Vi er også klar til at snakke om job og lærepladser, hvis man har lyst til det”, siger Bo Kjelkvist.