Flot TM Tønder spil rakte ikke

Knap nederlag i Skive

TM Tønder spillede en fremragende kamp i Skive, men det gjorde hjemmeholdet desværre også, så for anden gang i 2024 forblev det lige ved og næsten, for de hårdt kæmpende TMT spillere.

Skive kom som skudt ud af en kanon og efter bare fire minutter stod der 5-2 på tavlen. TM Tønder fik dog via nogle gode forsvarsaktioner, hurtigt udlignet til 5-5. Herfra fulgtes de to hold af og en storskydende Rune Schrøder kunne efter små 11 minutter bringe de røde foran med 7-8. Det var en lige 1.halvleg hvor begge hold havde relativt nemt ved at score mål og ved TMT føring på 10-12 kom vi sågar i overtal. Dette overtal blev bare tabt 2-0, en situation som ellers kunne have givet os et hul på måltavlen. Vi kom foran igen og Rune Schrøder brændte det eneste straffekast vi fik i kampen. Der skulle skiftes lidt ud og selv om Malte pedersen fik sendt et par bolde i kassen, havde Skive det for nemt i deres angrebsspil og de vandt de sidste otte minutter med 7-2.

Efter pausen scorede Rune Schrøder 3 af de første 4 TMT mål og vi var blot bagud med to. Vi hang dog hele tiden bagefter også selv om indskiftede Nick Bøg Nielsen storspillede og viste hele paletten af hvad han kan og med fem minutter tilbage reducerede han til 29-28. Skive er bare nogle rutinerede gutter der har prøvet det her masser af gange. Et par halvhjertede afslutninger fra TMT blev udnyttet af hjemmeholdet, til at køre sejren på 32-29 hjem.

Set over hele kampen lukkede vi for mange mål ind i 1.halvleg. Skives meget hurtige opgiverkast gjorde ondt på os og de svarede på den måde hele tiden igen på vores scoringer, især i 1.halvleg. Efter pausen lukker vi kun 12 mål ind, efter en noget bedre defensiv indsats. 2024 har givet os to nederlag, men har også givet os troen på at vi nærmer os topholdene. Vi har spillet virkelig god håndbold og det skal vi tage med til de næste tre kampe, hvor vi møder hold der ligger under os i tabellen.

Men først har vi jo en pokalkamp på onsdag kl.19.30 i Klosterhallen, hvor Øster Højst er værter. Den kamp glæder i os til.

Galleri

Knap nederlag i Skive
Knap nederlag i Skive
Knap nederlag i Skive
Knap nederlag i Skive
Knap nederlag i Skive
Knap nederlag i Skive
Knap nederlag i Skive
Knap nederlag i Skive
Knap nederlag i Skive
Knap nederlag i Skive
Knap nederlag i Skive
Knap nederlag i Skive