Krarup: Den første halvleg behøver vi ikke levere igen

Krarup: De værste 15-20 minutter

TM Tønder kom rigtig skidt fra start i Køge og kom hurtigt bagud med tre mål. Vi haltede efter det meste af halvlegen og cheftræneren så bestemt ikke tilfreds ud på sidelinien og umiddelbart efter kampen sagde han:

“Det er det værste vi har præsteret, det vi leverer de første 15-20 minutter. Det er jo ikke fordi vi lukker mange mål ind, det er ikke så meget det. men jeg synes jo at vi vælter rundt i chancer, brænder, smider boldene væk, laver tekniske fejl og står nærmest stille. Det er som om vi bliver helt paf af at de står så langt fremme på os, og de er gode til det. De giver os lidt plads og når vi så får bolden, så går de lige i hovedet på os, så vi næsten ingen fart får. Det synes jeg at vi var dårlige til at få justeret på”.

“Til gengæld synes jeg det løsnede lidt de sidste 10 minutter. Vi får skiftet lidt ud og kommer i højere fart. Og forsvaret stod jo fint. Vi kan ikke klage over 12 mål imod, i 1.halvleg. Vi scorer selv 11, men efter den start på kampen, var det som det var, efter en fin afslutning på 1.halvleg”.

“Efter pausen sidder vi jo tungt på det. Vi får lynhurtigt bragt os foran med 2-3 stykker og derfra var det vel egentligt bare et spørgsmål om sejrens størelse. Og så får vi jo skiftet rigtig godt ud. Folk kommer ind, bliver brugt og får vist sig rigtig fint frem. Det var rigtig glædeligt at se Sune Skovsen tilbage. Efter en lang periode ude, så kommer han tilbage og viser sig på det her niveau, men tre gode aktioner, der giver tre mål. Og forsvaret står jo godt i 2.halvleg, helt som det plejer og så kommer de her kontramål”.

” Men den her 1.halvleg, det behøver vi ikke levere igen, men jeg synes trods alt at vi leverer en fin 2.halvleg som vi vinder med 21-13. Så jeg er meget tilfreds med 2.halvleg, men 1.halvleg, det kommer vi ikke til at levere igen”, slutter en trods alt meget tilfreds cheftræner Lars Krarup.

Galleri

Krarup: De værste 15-20 minutter
Krarup: De værste 15-20 minutter
Krarup: De værste 15-20 minutter
Krarup: De værste 15-20 minutter
Krarup: De værste 15-20 minutter
Krarup: De værste 15-20 minutter
Krarup: De værste 15-20 minutter
Krarup: De værste 15-20 minutter