Pre-Sæson 2026-2027 er på plads

Der venter virkelig svær modstand, i de fem kampe der venter drengene, så de kan blive klar til at møde Skjern i pokalturneringen. Kampene spilles mellem 28.Juli og 17.August 2026.
Vi lægger ud mod de lokale kolegaer fra Sønderborg, som vi senest mødte i Januar. Her viste vi i dele kampen, rigtig flot tempofyldt håndbold, mens vi i andre dele af kampen blev mindet om, at de ligger en række højere end os. En spændende kamp venter i Skansen Arena, der som regel er fyldt fint op til træningskampe, når Sønderjyske spiller.
Herefter venter KIF Kolding der tog fusen på håndbold Danmark og sendte HØJ ned i 1.division. Kolding har skiftet en del ud i truppen, lige som vi har, og måske er de lidt tændte på at få revanceret et vist 13 måls nederlag, når de to rivaler mødes i Skærbækcenteret.
VFL Lübeck-Schwartau er igen i Skærbækcenteret, og lige som sidste år, spiller de en kamp mod TM Tønder. Sidst kunne TMT gå til pause med en føring på 13-12, men så satte tyskerne en rutineret keeper (Nils Conrad) på mål og kampen endte med et nederlag på 23-27. Den 4.august skal vi forsøge at gøre det bedre i Skærbækcenteret.
En uges tid senere går turen til Herning, hvor vi nok møder et noget mere motiveret HCM, end vi gjorde i den sidste kamp i forrige sæson. Det er to meget lige hold, to hold der begge ser lidt stærkere ud end i forrige sæson, som skal bruge kampen til at få spillet nye spillere ind. Kampen spilles i Sportcenter Herning.
Og så skal de sidste ting finpudses inden pokalkampen mod Skjern. Vi skal en tur i Ribe Fritidscenter og møde ligaholdet REHH, et hold som vi ofte har spillet store kampe imod, især i Ribe Fritidscenter. Det skal blive spændende hvor vi står, fire dage før det store pokalbrag.
Vi håber at rigtig mange af vore trofaste fans, vil køre med os rundt og bakke os op.
Sammen er vi stærke.




