Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold

Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold

Skrevet d. 6. april 2017 af
Flemming Sørensen
Pressemeddelelse TM Tønder Håndbold

Claus Lyngsøe stopper som træner efter tre sæsoner i klubben

Efter tre sæsoner som cheftræner for TM Tønder Håndbolds bedste herrehold, har Claus Lyngsøe valgt at stoppe i klubben efter indeværende sæson. Claus Lyngsøe kom til TM Tønder fra Sønderjyske, hvor han var assistenttræner. Claus Har været manden bag TM Tønders flotte oprykning til 888-ligaen i sidste sæson, og i denne sæson har holdet klaret sig flot i 888-ligaen, hvor de har hentet 13 point. Nu venter kvalifikationskampene mod Skive og en pokalkamp mod Mors-Thy, og så er det slut for denne gang:
”Efter tre meget spændende år i TM Tønder Håndbold, så har jeg valgt at stoppe efter denne sæson. Jeg har nydt at være 3 år i klubben, og sammen med alle omkring holdet har vi været gennem en periode med mange højdepunkter. Jeg har haft en trup af unge, dygtige og seriøse spillere, som det har været en fornøjelse at arbejde sammen med. Ligeledes har jeg i de første 2 sæsonner haft stor glæde af samarbejdet med Otto Lück, og her i den sidste sæson med Rene Hamann Boeriths. Rene kender også håndboldgamet fra alle sider, og det har været en fornøjelse at sparre med Rene, samt den opbakning og støtte jeg er givet. Tak til hele ”teamet” bag teamet. TM Tønders tilskuere har ydet en stor opbakning, og det har også været en fornøjelse, at de altid har været på lægterne! Det samme kan jeg sige om alle de frivillige, som gang på gang servicerer holdet. Nu handler det om at få sluttet ordentligt, og derfor er der fuld fokus på de kommende kampe mod Skive FH om forbliven i 888-ligaen”, siger Claus Lyngsøe

TM Tønder skal dermed på trænerjagt for at finde en ny cheftræner til den kommende sæson. Om den nuværende træner, har sportschef Rene` Hamann Boeriths mange rosende ord:
”Claus har gjort et stort og meget flot arbejde i TM Tønder. Han har været med til at løfte klubben, træningsmiljøet og spillerne flere step. Claus har haft en trup med unge spillere, som han har udviklet særdeles positivt, og via flotte præstationer på banen gennem tre sæsoner været med til at sikre historiske resultater for TM Tønder”.

Claus Lyngsøe blev nærmest landskendt for i en timeout mod Randers, at give en lidt utraditionel skideballe til spillerne. Det er nu ikke dét som Direktør i TM Tønder, Alex Petersen, vil huske Claus for:
”Claus har gennem tre sæsoner udført et fantastisk stykke arbejde i TM Tønder. Han har loyalt arbejdet med spillernes udvikling, og skabt nogle rigtig fine resultater. Vi har i TM Tønder naturligvis fuld forståelse for, at tingene skal hænge sammen på alle fronter, så vi vil ønske Claus alt det bedste fremad, og samtidig takke ham for en kæmpe indsats i klubben. Måske vender han tilbage en dag”

Dermed kan Claus Lyngsøe og TM Tønder se frem mod sæsonens sidste opgaver – kvalifikationskampene om forbliven i 888-ligaen mod Skive, samt pokalkampen på hjemmebane mod Mors-Thy Håndbold.

Med venlig hilsen

TM Tønder Håndbold Elite A/S

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

Fem nye TMT-spillere vælger at bo i Tønder

Hele fem af de nye spillere på Tønder Kommunes elitehåndboldhold har...
3 uger siden

Troels og Rune: Vi går efter top 6

Vi så allerede en smule til dem i slutningen af forrige...
4 uger siden

TM Tønder spiller på fredag

Jaris Tobeler kom til TMT fra HC Empor Rostock, der i...
2 uger siden

TM Tønder slår Rostock

Det var en noget svingende præstation af TM Tønder, da de...
1 uge siden

Madsen er tilbage

Casper Rahr Madsen har de seneste knap to sæsoner siddet udenfor...
4 dage siden

Nederlag i Toftlund

TM Tønder stillede op, uden Casper Madsen, Jonas Wilde og Mathias...
21 timer siden