Carl Søndergaard var glad for trænerens tillid

Søndergaard: Det er fremragende

Carl Søndergaard, den brølstærke streg og forsvarsspiller starter som regel på bænken, men fredag aften i Herning var det anderledes. Her var den stærke paradespiller kaldt ind fra start, og den tillid tog han godt imod, med fantastisk forsvarsspil, med masser af parader og i den anden ende, scorede han på de fem afslutninger han fik. Carl var absolut en af de bærende spillere og det var da også en særdeles glad og tilfreds mand vi mødte i omklædningsrummet efter kampen:

“Vi rammer det som vi havde snakket om at vi skal ramme” sagde stregspilleren og fortsatte: “Spændingsniveauet i starten af kampen er ‘On Point’. Og så den præstation vi leverer, vi holder vore aftaler, accepterer deres skud, vi stoler på vores størelse, har armene oppe, og så har vi elles bare noget tænding på. Angrebsmæssigt lykkes vi også med rigtig mange ting. Vi kører dem trætte med det som vi er rigtig gode til, kører de systemer som vi er rigtig gode til, og altså, de er nogle rigtig dygtige spillere, nogle store stjerner”.

Efter pausen var der knap så travlt på måltavlen. Begge hold stod solidt defensivt, og begge havde store problemer med at få sendt bolden i kassen:

“Det bliver nok lidt hakkende og går lidt op og ned efter pausen. De kommer selvfølgelig ud og skal kæmpe for det, men vi finder niveauet i vores defensiv, som jeg synes er fremragende i dag, ligesom jeg også synes at Siim står fremragende i dag. Det var nok en blanding af at begge hold ville ud og jagte sejren, men måske ikke helt havde hovederne med i angrebspillet”.

Den sidste halvdel af 2.halvleg blev dog mere målrig og TM Tønder kunne til sidst glæde sig over en sejr på 24-28, og det med Carl Søndergaard som en af de afgørende spillere, men hvorfor var det lige, ifølge Carl selv, at han leverede sæsonens bedste kamp, fredag aften i Herning:

“Det kommer sig af at jeg får nogle gode indspil og tillid fra træneren. Og så er det bare en dag hvor vi rammer det hele og det er bare så fedt. Det er de her dage man jagter som spiller, det er bare en fornøjelse, og så i sådan en fed kulisse. Det er fremragende med den her opbakning vi får. Det er fantastisk at kunne give en sejr til dem der har taget den lange tur til Herning på en fredag aften. Det er jo en af grundende til at vi spiller håndbold, for at kunne give tilbage til fansene. Den her opbakning vi får, den er vi bare mege glade for.

Galleri

Søndergaard: Det er fremragende
Søndergaard: Det er fremragende
Søndergaard: Det er fremragende
Søndergaard: Det er fremragende
Søndergaard: Det er fremragende
Søndergaard: Det er fremragende
Søndergaard: Det er fremragende
Søndergaard: Det er fremragende
Søndergaard: Det er fremragende
Søndergaard: Det er fremragende
Søndergaard: Det er fremragende
Søndergaard: Det er fremragende