TM Tønder modstod flot AGF comeback

Det er ikke nemt at være klare favoritter, det fik tilskuerne i Tønderhal 2, et klart bevis på i dag. TM Tønder bragte sig dog foran med 3-0 og AGF kom aldrig siden, helt på omgangshøjde, men de kæmpede virkelig godt for det. Takket være redninger fra Shaq og stærke scoringer fra Lucas Rehfus og Axel Larsen, der bankede bolde i kassen i ankomstfasen, samt to fightermål af Walsøe, kunne TMT bringe sig foran 8-5 midtvejs i første halvleg. En stærk Viktor Bune i AGF målet og lidt for mange tekniske fejl af TMT, var grunden til at føringen ikke var større. Til gengæld starffede vi deres forsøg på syv mod seks og fire minutter før pausen var stillingen 12-10. TM Tønder sluttede halvlegen godt af og ved pausen var stillingen 15-10.
Hvad kunne egentligt gå galt, ja det var der faktisk en del der kunne. TM Tønder kunne ikke finde storspillet frem, men stod til gengæld rigtig stærk i forsvaret, foran en godt spillende Oliver Briese. AGF forsøgte sig derfor med syv mod seks igen, og denne gang med meget mere succes. De kom på 15-12 og Oliver Eggert tog taktstokken i hånden. Han fik sat noget fart i spillet og scorede også et par mål og TMT førte 20-14 med små 20 minutter tilbage.
Viktor Bune der havde stået rigtig godt i AGF målet blev afløst af August Agerholm, der også gjorde det rigtig godt. Det samme gjorde Oliver Briese der diskede op med lækre redninger. For mange chancer blev dog brændt og langsomt åd AGF sig ind på TMT. Med otte minutter tilbage var stillingen således 22-20 og der var brug for at TMT steppede op. Det gjorde især Magnus Sadova, der med tre scoringer i slutfasen, sammen med vigtige redninger af Briese, sørgede for en hjemmesejr på 28-21. Kampens spiller blev Axel Larsen for sin store indsats i forsvaret, lige som han i første halvleg viste fine takter i angrebsspillet.



