Pressemeddelse: TM Tønder Håndbold Elite

TM Tønder Håndbold henter talentfuld højrefløj fra Skanderborg AGF
TM Tønder Håndbold har sikret sig endnu et spændende talent frem mod den kommende sæson.
Klubben har indgået en 2-årig aftale med den talentfulde højrefløj Silas Frank, som skifter til Tønder fra Skanderborg AGF.
Silas Frank har haft en flot ungdomskarriere, der begyndte i Haderslev, hvor han er født, og fortsatte i Skanderborg. Hans præstationer har blandt andet resulteret i 24 ungdomslandskampe. Senest var han en del af Danmarks U19-landshold, som i 2024 vandt VM-bronze. I den aktuelle sæson har Silas været tilknyttet Ligaholdet i Skanderborg Århus Håndhold, ligesom han har spillet på klubbens U-19-ligahold. Når TM Tønder tilknytter Silas Frank og Villads Gram betyder det samtidig, at vi forener
fløjduoen i klubben fra det danske U-19 landshold, som repræsenterede Danmark ved det seneste VM.
Sportschef Steen Thomsen glæder sig over tilgangen:
“Det er meget glædeligt, at det er lykkedes os at hente Silas til klubben. Først og fremmest er Silas en rigtig god fyr med den helt rigtige indstilling til håndbolden. Han kommer fra en stærk håndboldkultur på Skanderborgs Håndboldakademi (SHEA) og er en meget dedikeret spiller, der brænder for hele tiden at blive dygtigere – noget vi meget gerne vil være med til at udvikle
videre på.” Silas er samtidig en fløjspiller, der bidrager både offensivt og defensivt. Han er fysisk stærk, har en fremragende teknik og er meget sikker i sine afslutninger. Samtidig har han et godt blik for spillet og et stærkt spring. Defensivt kan han dække 2’er-positionen, hvilket giver os flere taktiske muligheder. Vi er selvfølgelig meget glade for, at Silas har valgt vores miljø som næste skridt i sin lovende karriere. Endvidere har Silas også besluttet sig for at bosætte sig i Tønder, ligesom flerheden af vore spillere gør. Tag derfor godt imod Silas såvel på som uden for banen”.
Silas Frank ser ligeledes frem til skiftet:
“Jeg glæder mig utrolig meget til at trække Tønder-trøjen over hovedet fra den kommende sæson. TM Tønder tilbyder et attraktivt miljø med et professionelt setup og har historisk set været dygtige til både at skabe resultater og fungere som et springbræt for unge spillere som mig. Jeg har kun hørt positive ting om kulturen og fællesskabet i klubben” Derudover ser jeg meget frem til at spille foran TMT Red Support, hvor vi forhåbentlig sammen får store og uforglemmelige oplevelser i Tønder Hal 2.”
For yderligere information:
Steen Thomsen
Sportschef, TM Tønder Håndbold
Mobil: 29 45 29 28



