TM Tønder måtte nøjes i debuten
TM Tønder måtte nøjes i debuten
TM Tønder måtte nøjes i debuten
TM Tønder måtte nøjes i debuten

TM Tønder måtte nøjes i debuten

Jaris Tobeler redede TMT fra fejlstart

Skrevet d. 6. september 2021 af
Kim Møller
| Foto:
Flemming Andersen
TM Tønder måtte nøjes i debuten

TM Tønder og Elitesport Vendsyssel mødtes i, hvad der skulle vise sig at blive et højdramatisk opgør, hvor tilskuerne måtte alle følelserne igennem. Det startede ellers helt fint, da TM Tønder spillede en fremragende 1.halvleg. Efter 7 minutter var stillingen helt lige, til trods for at TM Tønder allerede havde spillet 4 minutter i undertal. Stille og roligt trak vi dog fra til 6-4 og 9-6.

Det kunne have set endnu bedre ud, hvis ikke vi havde brændt 3-4 100% chancer, men efter 27 minutter stod der alligevel 14-9 på tavlen. 15 sekunder før pausen brændte en ellers velspillende Kristoffer Vestergaard et straffekast og de to hold kunne gå til pause ved stillingen 14-10. Føringen burde dog have været væsentlig større og kampen burde have været lukket. Det var også et veltilfreds hjemmepublikum der allerede i pausen havde sat 2 point på kontoen.

Fra 2 halvlegs start var vi foran med 4 og halvandet minut i overtal, men det var ESV der kom bedst ud af perioden. De scorede de tre første mål og Kristoffer Vestergaard brændte endnu et straffekast og det er vi slet ikke vant til fra hans hånd. Med to gode aktioner fra Jesper Redlefsen kunne TMT igen bringe sig foran med tre, men generelt var vores angrebsspil mere forkrampet og nervøst.

ESV havde fået mere styr på Kristoffer Vestergaard og godt nok scorede Malte Schnoor et par mål, men venstre siden fungerede ikke optimalt og nervøse spillere lavede for mange fejl. ESV bragte sig foran 17-18 og der blev byttet mål indtil 20-21. Jaris Tobeler havde overtaget straffekastene og han var iskold i den disciplin og efter 56.26 minutter kunne Andreas Hampe bringe os foran 23-22. ESV fik hurtigt udlignet og med 49 sekunder tilbage fik de et straffekast som de scorede på.

TMT var på bolden resten af kampen og med 6 sekunder tilbage blev Andreas Hampe nedlagt så voldsomt uden for tremeter linien at ingen var i tvivl om at der skulle gives rødt kort og straffekast til TMT. Dommerne ville det dog anderledes og smed både Hampe og ESV’s Oliver Prince ud i 2 minutter. Til pibekoncert fra publikum over den kendelse lykkedes det Vestergaard at tilkæmpe sig et straffekast som skulle tages i overtiden. Jaris Tobeler tog bolden og heldigvis var han kold som is og scorede stensikkert og så kunne vi trods alt beholde det ene point i Tønder.

Heldigvis ved vi at holdet kan præstere meget bedre end det her. Det var vel bare en typisk første runde kamp, men nu er vi i gang og går efter en god præstation i Roskilde på søndag.

Målscorer for TMT:

Kristoffer Vestergaard: 6

Jaris Tobeler: 5

Malte Schnoor: 4

Andreas Hampe: 3

Teis Horn Rasmussen: 2

Jesper Redlefsen: 1

Sjúdur Olsen: 1

Nichlas Buch Christiansen: 1

Anton Filtenborg: 1

TM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debutenTM Tønder måtte nøjes i debuten

Se flere populære nyheder fra TMTH.dk

TM Tønder kom godt fra start

Det gik egentlig planmæssigt. Inden der var gået et minut blev...
3 uger siden

Så skal der endelig spilles om point

For to år siden spillede vi to drabelige opgør mod ESV,...
3 uger siden

Krarup: Vi halter efter

“Vi fortjener jo ikke at få point i dag” var det...
2 uger siden

Dramatisk pointdeling

Der var fuld tryk på i en velopfyldt og kogende Tønderhal...
2 uger siden

Klart nederlag i Grindsted

TM Tønder var lørdag en tur i Grindsted, hvor rækkens vel...
1 uge siden

TM Tønder på svær opgave

I Pre-sæsonen mødtes Grindsted og TM Tønder i Rødding og efter...
2 uger siden

Ny trup indtager Tønderhal 2

Endelig, ENDELIG, får vi sæson 23/24 truppen at se i Tønderhal...
3 uger siden

TM Tønder har ansat ny direktør

Tønder Kommunes elitehåndboldklub henter direktør fra medie- og kulturverdenen Tønder Kommunes...
4 uger siden

TMT overmatchet

TM Tønder skulle op mod et særdeles stærkt og godt sammenspillet...
1 dag siden

Schrøders comeback i Hal 2

Tønderhal 2 kogte på mange parametre fredag aften. En velopfyldt hal,...
2 uger siden

TMT møder potientelt tophold

Skive FH har over flere omgange spillet i ligaen og selv...
3 dage siden

Sjovt fællesskab fra yngste spiller til eliteholdet

115 spillere fra TM Tønders børne-, ungdoms- og elitehold var samlet...
4 uger siden