TMT 2 møder KIF 2

TMT 2 møder KIF 2

TM Tønders 2.hold møder Kolding IF’s ditto i Tønderhal 2 på søndag klokken 14.00. Mens TM Tønder spillede uafgjort 31-31 i Kerteminde, storsejrede Kolding IF hjemme mod TPI Odense, hvor det blev til overbevisende 36-19. Det er dermed lagt op til en super svær opgave for Brian Smiedemann’s drenge. Brian fortæller:

– Søndag den 3 oktober spiller vores unge 3.div mandskab deres første hjemmekamp hvor vi tager i mod det stærke KIF Kolding 2 mandskab. Holdet fra Kolding byder også på gamle kendinger af TM Tønder holdbold, da Jacobsen brødrene Daniel og Rasmus er at finde på holdet – ligesom min rigtig gode ven og tidligere 1.division træner Torben Sørensen er at finde på bænken. – så udover de 2 point bliver der også spillet om ”håneretten”. Vi stiller næsten med samme hold som fik det ene point ude mod Kerteminde – så jeg er overbevidst om at vi nok skal byde det stærke Kolding mandskab op til dans – om end det bliver en stor udfordring.

Skal det lykkes for TM Tønder at få denne skalp, skal der hjælp til fra vores stærke 8.mand, publikum. Derfor håber Brian og drengene at Tønders håndboldglade tilskuere vil finde vej ned i hallen og bakke op, på søndag klokken 14.00.

– Vi har virkelige brug for støtte på lægterne – og jeg håber virkelig at mange af TM Tønder fantastiske & Trofaste tilskuere vil komme i hallen på søndag kl. 14.00 og give vort unge mandskab den støtte de fortjener, slutter cheftræneren for 3.division herrer.