Gå kroppen i gang igen

TMT Støttetur

Så skal vi atter have gang i kroppen, efter julens strabadser og det hjælper TMT Støtteforeningen med, samtidig med at DU/I kan gå penge ind til TMT. Det sker med vores store TMT Støttetur arrangement, hvor DU/I kan tilmelde et hold og så skal der ellers bare tælles skridt i tre uger. Vi lægger vægt på at du/i kan samle sponsorer som evt. betaler 1 krone for hver KM du går i de tre uger, således at mange bække små, bliver til en god slat penge til TMT.

Vi starter med en god gang fællestur for at sparke det hele i gang. Fællesturen starter fra Tønderhallernes hovedindgang, søndag den 7.januar klokken 10.00. Du kan sagtens deltage på fællesturene selvom du ikke er tilmeldt et hold, det drejer sig ene og alene om at komme ud og gå en rask tur i hyggeligt samvær. Vi anbefaler således også både spillere og trænere osv. fra både foreningsdelen og eliteafdelingen til at komme med os ud og gå.

Skal du lige have dit hold tilmeldt, så send en mail til Finn Hedegaard fh@toha.dk Her kan du også få info om hvordan det hele kommer til at foregå med indberetning af dit holds samlede skridt osv. Vi ses derude i det dejlige januar vejr – Sammen er vi stærke.