TMT strege på A-landshold

TMT strege på A-landshold

To af TM Tønders unge stregfightere er udtaget på hver deres landshold. Lars Kooij på det hollandske A-landshold, og Teis Horn Rasmussen på der færøske A-landshold. Det er naturligvis glædeligt at det hårde arbejde de udfører hver dag belønnes. For Lars Kooij der i forvejen er en del af det Hollandske U-21 hold, er det første gang at han er udtaget til A-landsholdet, og det glæder ham naturligvis:

– Jeg har været med på alle ungdomslandsholdene, men dette er første gang jeg bliver udtaget på seniorholdet. Det kom som en overraskelse at jeg blev indkaldt, siger Lars Kooij og fortsætter: – Det er vigtigt for mig at jeg tager de rigtige beslutninger i mit liv, i henhold til håndbold. Det viser mig også at jeg har gjort store fremskridt de seneste par år, idet jeg ikke før har været med i 33 mandstruppen, men nu er blandt de sidste 18. Jeg håber at jeg kan overbevise mit værd og forblive blandt de bedste 18. Ligeledes giver det mig en god mulighed, for at få mere erfaring på internationalt niveau.

Også Jan Paulsen er yderst tilfreds med udtagelsen af Lars Kooij: – Lars er ung og har meget at lære og er fremtidens mand, og udvikler sig hele tiden. Lars træner godt, gir den gas og går til den. Han har en perfekt størrelse for en stregspiller og vil med tiden med mere fysisk træning blive endnu stærkere. Lars’ forcer er, at han er bevægelig og meget aktiv. Det er en super god nyhed, at han er udtaget til A-landsholdet, hvor han sammen med andre dygtige spillere på den internationale scene, vil lære endnu mere, som også kommer til gavn for os i TMT.

For Teis Horn Rasmussen er det ikke helt lige så overraskende at han er udtaget til det Færøske landshold, da han har været en del af landsholdet i nogen tid. Udtagelsen af Teis er dog alligevel glædeligt for TMT, ifølge Jan Paulsen: – Teis er fast mand på det fæørske landshold. Teis’ forcer ligger i hans taktiske evner i midterforsvaret og hans tyngde i angrebet, hvor han er svær at holde. Det kommer os helt sikkert tilgode her i TMT at vores spillere er med landsholdet, hvor de forhåbentlig kommer retur med gode oplevelser og ny inspiration.

Landsholdssamlingerne foregår i den første uge af november, mens 1.division ligger stille.

Galleri

TMT strege på A-landshold
TMT strege på A-landshold