Ungt andethold vinder i Middelfart

Ungt andethold vinder i Middelfart

TMT 2 var en tur i Strib for at møde Middelfart i 3.division. Middelfart ligger helt i top i rækken, mens TM Tønder før kampen lå tre point efter. TM Tønder 2 var meget tyndt besat på dagen og kunne ikke gøre brug af de spillere der spillede mod TSØ i Tønderhallerne, på nogenlunde samme tid. Derfor var trænder Brian Smiedemann lidt udfordret, som han selv siger:

– Middelfart er et rigtig godt mandskab, bygget op omkring den tidligere TM Tønder keeper Christian Lynggaard samt den rigtig gode skytte Thomas Blicher Bech. De har desuden et par andre spændende bagspillere. Så jeg havde da lidt sommerfugle i maven ved afgang for det var jo et meget ungt mandskab jeg havde med til kampen, ligesom holdet sammensætning var lidt speciel ( 4 fløjspiller, 2 strege, 2 bagspiller + 2 keeper) så jeg var klar over at vi skulle angribe kampen lidt anderledes end normalt, da vi jo nok mangler lidt på fysikken, men tilgengæld har de unge knægte så meget talent og den helt rigtig indstilling til tingene, fortæller cheftræneren og fortsætter:

– Fra første fløjt havde vi valgt en meget offensiv tilgang til kampen, og den valgte vi at holde fast i hele kampen igennem. I denne weekend fik Lasse Roth fra U19 “æren” af at være den fremskudte i vores meget offensive forsvar , og hold nu op han gjorde det godt. Lars Muus Carstensen var tilbage igen som styrmand i forsvaret, og jeg må igen sende store roser til ham, for han binder tingene godt sammen, og er den helt rigtig leder for de unge, som de altid kan læne sig op af. Middelfart havde læst lidt på lektien og gav ikke meget plads til Kasper Lydriksen, men det de ikke havde taget højde for, er at han også er en god assist-spiller , hvilket især Jacob Orehøj (u19 spiller) nød rigtig godt af på højre fløj. Rune Schmidt (U19) spillede med et overblik og intelligens så det var en ren fornøjelsen, og hans spil-intelligens kunne især vore stregspillere nyde godt af.

Første halvleg blev en tæt affære hvor vi fulgtes godt af, men midt i halvlegen blev vi ramt af en dobbelt udvisning som kunne have haft betydning, men et helt igennem flot indsats af spillerne gjorde at vi kun tabte perioden med 1 mål. Så pause resultat på 14-13 var helt ok.
2 halvleg forløb i samme mønster som første, men pludselig fik Middelfart et overtag og kunne bringe sig i front med 3 mål, men igen viste de unge spillere mandsmod og kæmpede sig tilbage og med ca. 5 min igen fik vi udlignet til 24-24. De sidste 5 min havde vi maks overtag, og med 4 scoringer i træk kunne vi afgøre kampen til vores fordel og vinde 28-25.

– Selvom jeg fremhæver nogle spillere, så var det holdet som var den klare vinder, for alle mand ydede en kæmpe indsats, jeg bukker mig i støvet og kipper med hatten for hold nu op en præstation, slutter Brian Smidemann.

Holdet var:
Emil Mathiesen ( 12 redning)

Silas Kellner (2 redning),

Jacob Orehøj (5),

Mads W Mortensen (1),

Kasper Lydriksen (7),

Rune Schmidt (4),

Lasse Roth (1),

Lars Muus (8)

Søren Dethlefsen (1)

Jonas Jægerlund (1)