Siim: Altid fedt at stå en god kamp

Velspillende Siim lukkede af

Magnus, Magnus, Magnus, lød det nede fra hjørnet, hvor TMT Red Support havde samlet sig og det hele 17 gange i løbet af kampen. Magnus Siim var ellers startet på bænken, men da der skulle ske noget ved stillingen 7-4 til hjemmeholdet, kom han på banen, på et tidspunkt, hvor defensiven havde lidt problemer.

“Det var et svært tidspunk at komme ind, for forsvaret hang ikke så godt sammen, som vi ønskede det. Heldigvis får jeg straks et par redninger og det løftede også forsvaret lidt, så det blev lidt bedre. Efter pausen fungerede det så til perfektion, må man sige. Det var virkeligt godt forsvarsspil og så fik jeg jo en masse redninger og vi vandt en sikker sejr” sagde Magnus Siim, umiddelbart efter kampen.

Og det var ikke de helt store 100% redninger, for disse chancer opstod der nærmest ingen af efter pausen, men det var solidt håndværk af den unge målmand, som kan se tilbage på en kamp, hvor der absolut ikke gik nogen mål ind, som han burde have taget:

“Det var mega fedt at stå derinde i dag. Det er altid fedt at stå en god kamp, og forsvaret gjorde det også let for mig i dag”, sagde Siim, inden han kikkede ned mod hjørnet, hvor Red Support havde stået og sagde: “Det er så fedt. Vi elsker at have fansene med til kampene, det betyder så meget for os. At gøre fansene glade, er en del af grunden til at vi træner hårdt og spiller kampe”.

Næste weekend hedder det FIF hjemme i Tønderhallerne og der håber vi at vore keepere og vort forsvar igen leverer en stor kamp.

Galleri

Velspillende Siim lukkede af
Foto: Torben Lund
Velspillende Siim lukkede af
Velspillende Siim lukkede af
Velspillende Siim lukkede af
Velspillende Siim lukkede af
Velspillende Siim lukkede af
Velspillende Siim lukkede af